Hvor meget strøm bruger en terrassevarmer? Elforbrug, pris pr. time og besparelser

Sidst opdateret d. 31-08-2026 af Nanna Petersson

En terrassevarmer kan forlænge de danske sommeraftener betydeligt – men hvor meget koster det egentlig på elregningen? Mange bliver overraskede, når de første gang ser, hvor mange watt en terrassevarmer bruger, og hvor hurtigt timerne løber. Samtidig er billedet ofte mere nuanceret end de skræmmende enkelteksempler, man møder på nettet. Bruger du terrassevarmen klogt, behøver det ikke blive en økonomisk katastrofe, og du kan stadig have det varmt og hyggeligt uden at kompromittere klimaet unødigt.

I denne guide får du et samlet overblik over terrassevarmerens elforbrug: hvor mange kWh den typisk bruger, hvad det svarer til i kroner pr. time, pr. aften og pr. sæson – og hvordan du selv kan lave præcise beregninger med din egen kWh-pris. Vi gennemgår forskelle på el og gas, viser konkrete hverdags-eksempler og giver praktiske sparetips om læhegn, placering, smart plugs og timerfunktioner. Målet er, at du efter at have læst artiklen kan træffe et roligt, velinformeret valg om terrassevarme – både for din økonomi og for klimaet.

Kort overblik: Så meget koster din terrassevarmer i strøm

Hvis du bare vil have et hurtigt overblik, kan du regne med, at en typisk el-terrassevarmer bruger mellem 1 og 3 kWh pr. time, afhængigt af effekt. En model på 1.500 W bruger ca. 1,5 kWh i timen, 2.000 W bruger 2 kWh, og 3.000 W bruger 3 kWh. Hvor meget det koster, afhænger af din kWh-pris, som inkluderer både el, net, afgifter og moms. I 2025–2026 ligger en realistisk samlet kWh-pris ofte mellem ca. 1,50 og 4,00 kr. pr. kWh, afhængigt af abonnement, tid på døgnet og elmarkedet.

For at give dig et konkret billede kan du se terrassevarmeren som et “tidsbegrænset luksusapparat”. Ved en kWh-pris på 2,50 kr. koster en 1.500 W terrassevarmer omkring 3,75 kr. pr. time, en 2.000 W ca. 5 kr. pr. time, og en 3.000 W ca. 7,50 kr. pr. time. Bruger du den fire timer en aften, er vi typisk i intervallet 15–30 kr. pr. aften. Over en hel sæson kan det løbe op, men med lidt omtanke omkring læ, effekttrin og timerfunktion kan du holde udgiften på et fornuftigt niveau uden at gå på kompromis med hyggen.

Gas-terrassevarmere opgøres typisk i kg gas pr. time, som kan omregnes til kWh. Ved normale priser kan gas pr. kWh ofte være lidt billigere end el, men til gengæld er virkningsgraden og styrbarheden for en god infrarød el-terrassevarmer høj, så du får mere varme der, hvor du sidder. Det, der påvirker din pris mest, er effekt (W), hvor mange timer du tænder, og din faktiske kWh-pris. Derfor er terrassevarme “dyr” i drift, hvis du lader en kraftig model køre længe på fuld styrke i blæst – og relativt “billig”, hvis du kombinerer moderat effekt med godt læ og kortere, målrettet brug.

Grundbegreber: watt, kW og kWh – sådan hænger det sammen

For at forstå terrassevarmerens elforbrug er det vigtigt at kende forskel på watt, kilowatt og kilowatt-time. Watt (W) er effekten – altså hvor meget energi apparatet trækker i øjeblikket. En terrassevarmer på 2.000 W bruger derfor 2.000 watt, når den kører på fuld styrke. Kilowatt (kW) er blot tusind watt. Den samme terrassevarmer har derfor en effekt på 2 kW. Det er den størrelse, du ofte ser i produktbeskrivelser og på mærkeskiltet, og som afgør, om din sikring kan følge med, når du tænder flere apparater samtidig.

Det, du betaler for på elregningen, er derimod kilowatt-timer (kWh). Én kWh er det samme som at bruge 1 kW i én time. Den simple huskeregel er: kW × timer = kWh. Har du en 2.000 W (2 kW) terrassevarmer, der kører i 3 timer, er forbruget 2 kW × 3 timer = 6 kWh. Ganger du så 6 kWh med din kWh-pris, har du den direkte omkostning. Bemærk, at den nominelle effekt er maksforbruget; bruger du et lavere trin, vil det faktiske forbrug være mindre, og ved termostatstyring vil den tænde og slukke periodevis.

Sådan beregner du terrassevarmerens elforbrug og pris pr. time

Den grundlæggende formel til at beregne terrassevarmerens elforbrug er enkel. Først omregner du watt til kilowatt ved at dividere med 1.000. Derefter ganger du med antal timer og din kWh-pris: (effekt i W ÷ 1.000) × antal timer × kWh-pris. Har du fx en terrassevarmer på 1.500 W, svarer det til 1,5 kW. Bruger du den én time ved en samlet kWh-pris på 2,50 kr., bliver regnestykket 1,5 × 1 × 2,50 = 3,75 kr. Den samme metode kan du bruge, uanset om din model er på 1,2, 1,5 eller 3 kW.

Lad os tage tre konkrete eksempler pr. time ved 2,50 kr./kWh: En 1,5 kW terrassevarmer koster ca. 3,75 kr. i timen (1,5 × 1 × 2,50). En 2 kW model koster ca. 5 kr. i timen (2 × 1 × 2,50). En 3 kW model koster ca. 7,50 kr. i timen (3 × 1 × 2,50). På en typisk sommeraften med fire timers brug bliver det 15, 20 og 30 kr. henholdsvis. Over en sæson på fx 20 aftener er vi oppe på 300–600 kr. Brug samme formel, men sæt din egen kWh-pris ind fra elregningen – inklusive transport, afgifter og moms – for at få et mere præcist billede.

Eksempel på sæsonbudget og elpris-typer

Forestil dig en familie med en 2 kW infrarød terrassevarmer på en delvist overdækket terrasse. De bruger den tre timer fredag og lørdag i 10 uger i løbet af sommeren: 2 aftener × 3 timer × 10 uger = 60 timer. Forbruget bliver 2 kW × 60 timer = 120 kWh. Ved en kWh-pris på 2,50 kr. svarer det til 300 kr. for hele sæsonen. Ved en lav pris på 1,50 kr./kWh falder regningen til 180 kr., mens en høj pris på 4,00 kr./kWh vil give ca. 480 kr. Det viser, hvor følsomt sæsonforbruget er over for elprisen.

Har du fastpris-el, kan du bruge din gennemsnitlige kWh-pris fra regningen direkte i formlen. Ved timepris-el svinger kWh-prisen i løbet af døgnet, så din reelle pris pr. terrasseaften afhænger af, hvornår du tænder. Bruger du el-app fra din leverandør, kan du vælge de billigste timer, når vejret tillader det. Metoden er den samme: kW × timer × kWh-pris pr. time, men du beregner aftenens samlede udgift ved at lægge timerne sammen. Det lyder teknisk, men i praksis kan du nøjes med at undgå de dyreste spidstimer.

Typiske strømforbrug: hvor mange kWh bruger en terrassevarmer?

De fleste el-terrassevarmere til private terrasser og altaner ligger mellem 1.000 og 3.000 W i effekt. Mindre modeller til altaner og små zoner er ofte 1.000–1.500 W, mens væg- og loftmonterede infrarøde modeller til almindelige terrasser typisk er 1.500–2.000 W. Større fritstående eller professionelle modeller kan være 2.000–3.000 W. Ved fuld styrke vil terrassevarmeren bruge cirka samme antal kWh pr. time som dens kW-tal: 1 kW ≈ 1 kWh pr. time, 2 kW ≈ 2 kWh pr. time, osv.

På en normal aften med 2–4 timers brug bliver det hurtigt lidt kWh. En 1,5 kW terrassevarmer bruger 3–6 kWh, en 2 kW terrassevarmer bruger 4–8 kWh, og en 3 kW model kan komme op på 6–12 kWh, hvis den kører på fuld styrke hele tiden. Har du trinregulering og bruger halv effekt, vil forbruget typisk halveres. Over en måned med fx fire terrasseaftener kan det samlede forbrug variere fra 12–48 kWh for mindre modeller og endnu mere for store, hvis du bruger dem ofte og længe.

Hvis du har flere store apparater tændt samtidig, som fx ovn, vaskemaskine og en 3 kW terrassevarmer, kan du nærme dig den maksimale belastning på din gruppesikring. De fleste danske husstande har 10–16 A sikringer til almindelige grupper, svarende til ca. 2.300–3.600 W på én fase ved 230 V. Tænder du alt på én gang, kan sikringen slå fra. Det påvirker ikke kWh-forbruget som sådan, men handler om peak-belastning – altså hvor meget strøm, der trækkes på én gang. Det er især relevant med kraftige terrassevarmere og ældre installationer.

Pris pr. time: hvad koster det at have terrassevarmer tændt?

Spørgsmålet “hvad koster det at have terrassevarmeren tændt i en time?” kan besvares meget konkret, når du kender effekt og kWh-pris. For en 1,5 kW model ved 2,50 kr./kWh er det 1,5 × 1 × 2,50 = 3,75 kr. For en 2 kW model er det 5 kr., og for 3 kW er det 7,50 kr. Ved en lav elpris på 1,50 kr./kWh falder disse beløb til hhv. 2,25, 3 og 4,50 kr. pr. time, mens en høj pris på 4,00 kr./kWh giver 6, 8 og 12 kr. pr. time. Det er altså ikke urealistisk, at terrassevarmeren ligger på niveau med en billig café-kaffe pr. hyggelig time.

Infrarøde terrassevarmere giver ofte mere oplevet varme pr. krone, fordi de opvarmer personer og overflader direkte i stedet for luften. På en lille altan kan en god 1,2–1,5 kW infrarød model derfor føles tilstrækkelig, hvor en klassisk konvektionsvarmer på 2 kW ville føles marginal. På en stor, åben terrasse vil en 2 kW model typisk koste 5–10 kr. pr. time afhængigt af elpris, men med læhegn og overdækning kan du ofte klare dig med lavere effekt. Bruger du timerfunktion og forvarmer i 20–30 minutter, i stedet for at lade den køre konstant, kan du i praksis reducere gennemsnitsprisen pr. time, fordi du undgår unødvendige timer sidst på aftenen.

Eksempel: terrassevarmer vs. elradiator

Nogle overvejer at stille en indendørs elradiator ud på terrassen i stedet for en egentlig terrassevarmer. En typisk elradiator på 1,5–2 kW vil koste det samme pr. time i strøm som en terrassevarmer med samme effekt, da begge har en COP tæt på 1. Forskellen ligger i effektivitet og sikkerhed: en infrarød terrassevarmer er designet til udendørs brug, tåler fugt bedre og retter varmen, hvor du sidder, mens en elradiator primært varmer luften omkring sig. I praksis vil du derfor ofte skulle bruge radiatoren længere tid eller med højere temperatur for at opnå samme komfort.

Resultatet er, at selvom den nominelle pris pr. time er ens, kan den oplevede pris pr. behagelig time være lavere med en god terrassevarmer. Har du en overdækket terrasse eller udestue, er der ekstra sikkerhedsregler at tage højde for, især ift. gasmodeller og ventilation. Her kan du læse nærmere i guiden om terrassevarmer-til-overdaekket-terrasse-regler-sikkerhed, hvor der også er konkrete anbefalinger til effektstørrelser og modeller, der egner sig til halvlukkede rum.

El vs. gas: hvilken terrassevarmer er billigst i drift?

En gas-terrassevarmer bruger energi fra flaskegas, typisk propan eller butan. Energiindholdet opgøres i kWh pr. kg gas, og forbruget i kg pr. time. En almindelig gas-terrassevarmer kan fx bruge omkring 0,5–1 kg gas i timen ved høj effekt. Én kg flaskegas indeholder cirka 12–13 kWh energi. Hvis en 11 kg gasflaske koster 260 kr., svarer det til ca. 260 ÷ (11 × 12) ≈ 2,0 kr./kWh energi. Ved 350 kr. for en flaske er vi nærmere 2,7 kr./kWh. Du kan altså omregne præcis til kWh og sammenligne direkte med el.

Men det er ikke kun kWh-prisen, der tæller. Virkningsgraden og måden varmen fordeles på, betyder meget. En god infrarød el-terrassevarmer sender langt det meste af energien som strålevarme mod personer og overflader. En gas-terrassevarmer taber en del varme opad med den varme udstødningsluft. I praksis vil en 2 kW el-terrassevarmer ved en kWh-pris på 2,50 kr. koste ca. 5 kr. pr. time. En gas-terrassevarmer, der reelt leverer samme oplevede varme, kan koste alt fra 4–8 kr. pr. time, afhængigt af gaspris og indstilling. Ved billige gaspriser og hyppig brug kan gas være lidt billigere, men el vinder ofte på komfort, styring og enkelhed.

Miljø, komfort og hvornår hvad kan betale sig

CO2-udledning pr. kWh gas er relativt høj og forholdsvis konstant, fordi det er et fossilt brændsel. Ifølge typiske klimadata (fx Energinet, ca. 2022–2024) udleder brænding af naturgas cirka 0,2 kg CO2 pr. kWh, mens flaskegas ligger i samme størrelsesorden. For el afhænger CO2-udledningen af strøm-mixet, men den har generelt været faldende over årene, efterhånden som der kommer mere vind og sol. I nogle timer kan el i Danmark være meget grøn, i andre mere CO2-tung afhængigt af import og produktion. På lang sigt vil el generelt blive grønnere end gas.

Økonomisk kan gas være fordelagtigt, hvis du bruger terrassevarme rigtig meget, har god udluftning og kan købe gas relativt billigt. El-terrassevarmere giver til gengæld nem styring, ingen flaskeskift, ofte høj komfort i læ og bedre muligheder for zoneopdeling, smart styring og præcis tænd/sluk. Vil du fordybe dig i konkrete gasmodeller og økonomi, kan du se nærmere i gas-terrassevarmer-test-standere-bord-varmekanoner, hvor der også er fokus på sikkerhed og praktisk anvendelse.

Elforbrug, komfort og effektivitet: sådan vælger du en energivenlig terrassevarmer

En energivennlig terrassevarmer er ikke nødvendigvis den med lavest effekt, men den der giver mest varme der, hvor du sidder, pr. kWh. Infrarød strålevarme er typisk mere effektiv udendørs end ren konvektionsvarme, fordi energien går direkte i kroppe og overflader i stedet for først at opvarme luften. Det betyder, at en god 1,5–2 kW infrarød terrassevarmer kan give samme komfort som en dårligere placeret 2,5–3 kW model. Designet af reflektoren, kvaliteten af røret og placeringen (højde og retning) har stor betydning for, hvor mange af de betalte kWh, der reelt rammer gæsterne.

I praksis betyder det, at en “billig i drift terrassevarmer” ofte er en velvalgt kombination af moderat effekt, god infrarød teknologi og optimal placering. Direkte elvarme har en COP (virkningsgrad i forhold til elforbrug) tæt på 1: én kWh el bliver til cirka én kWh varme. En luft-til-luft-varmepumpe kan derimod have en COP på 3–4, altså tre til fire gange så meget varme pr. kWh, men den er ikke altid lige velegnet som direkte terrassevarme. Har du en delvist lukket terrasse eller udestue, kan en varmepumpe dog være et interessant alternativ, især hvis den også opvarmer indearealer.

Infrarød vs. andre løsninger og praktisk levetid

Infrarøde terrassevarmere (korte eller mellembølge) er populære, fordi de reagerer hurtigt og giver mærkbar varme på få sekunder. Det gør dem oplagte til kortere brugsmønstre, hvor du ikke vil betale for forvarmning af luften. Konvektionsbaserede løsninger og gasstandere kan kræve mere tid, før omgivelserne føles varme. Vælger du en infrarød model, er det værd at kigge efter god reflektor-kvalitet og passende IP-klassificering (fx IPX4 eller højere), så den tåler fugt og regn. En høj IP-klasse kan forlænge levetiden, hvilket også er en form for energibesparelse, fordi du undgår at producere og købe nyt så ofte.

Hvis du vil dykke dybere ned i, hvilke konkrete modeller der kombinerer høj komfort med lavt energiforbrug, kan du læse vores infrarod-terrassevarmer-test-effektivitet-komfort-energiforbrug. Her testes terrassevarmere under realistiske danske forhold med vind, temperaturer og forskellige terrassetyper. Overvej også, om du skal kunne zonestyre varmen – fx med to mindre varmere i stedet for én stor – så du kun opvarmer det område, hvor der faktisk sidder mennesker. Det kan være en meget effektiv måde at reducere samlet elforbrug på uden at gå på kompromis med hyggen.

Faktorer der påvirker terrassevarmerens strømforbrug og oplevet varme

Strømforbruget på papiret er én ting, men den oplevede varme afhænger i høj grad af omgivelserne. Vind og træk er måske den største enkeltfaktor. En svag brise kan hurtigt fjerne den varme luftfilm omkring dig, så terrassevarmeren skal arbejde hårdere og længere for samme komfort. Derfor kan et godt læhegn på bare én eller to sider af terrassen reducere dit reelle energiforbrug markant. Udendørs isolering i form af glasvægge, vindskærme og tætte markiser gør også en stor forskel, især i skuldersæsonerne forår og efterår, hvor luften er køligere.

Terrassens materialer spiller ligeledes en rolle. Trædæk og trævægge kan føles mere behagelige end kolde fliser og bare mursten, fordi de ikke suger lige så meget varme ud af kroppen. Overdækning som halvtag eller pergola mindsker varmetabet opad og kan gøre det muligt at skrue effekten et trin ned. Placeringen af terrassevarmeren – om den er væg- eller loftmonteret og hvor højt – påvirker både komfort og spild. Her kan du hente mere detaljeret hjælp i guiden placering-terrassevarmer-hojde-afstand-varmefordeling, hvor vi gennemgår optimale afstande og vinkler.

Brugsmønstre og zoner

Hvordan du bruger terrassevarmeren til daglig betyder ofte mere for sæsonforbruget end selve valget af model. Nogle familier tænder tidligt på aftenen og lader den køre på fuld styrke, til de går i seng. Andre tænder først, når solen er væk og temperaturen faktisk falder, og slukker igen, når de rejser sig fra bordet. Den anden strategi kan let spare en time eller to pr. aften, hvilket over en hel sæson reducerer forbruget med 25–50 %. Kortere, mere målrettet brug er næsten altid det mest effektive sparetip.

Zoneopdeling er et andet stærkt værktøj. I stedet for én stor terrassevarmer, der skal dække hele terrassen, kan du overveje to mindre, der kan tændes uafhængigt. Sidder I kun i loungemøblerne, er der ingen grund til at opvarme spiseområdet med. Nogle modeller har indbyggede zoner, mens andre kræver, at du selv planlægger placeringen med flere enheder. Uanset hvad, kan mere fleksibel styring gøre, at du kun betaler for de kWh, der rent faktisk giver komfort – ikke for spildvarme i tomme hjørner.

Sådan reducerer du elforbruget på terrassevarmeren – uden at fryse

Hvis du vil reducere elforbruget på din terrassevarmer uden at ofre hyggen, handler det om tre ting: kortere tid, lavere effekt og mindre varmetab. Start med adfærden. Tænd senere på aftenen, når der reelt er behov, og sluk, når I går indenfor, i stedet for at lade varmeren køre “for en sikkerheds skyld”. Det kan hurtigt spare en time pr. aften. Brug trinregulering eller dæmperfunktion, hvis din terrassevarmer har det. Ofte er 1 kW nok på en mild aften, især hvis der er læ og I sidder tæt.

Timerfunktionen er et undervurderet værktøj. Sæt terrassevarmeren til at slukke automatisk efter fx 30 eller 60 minutter; hvis I stadig hygger jer, kan den altid tændes igen. En smart plug med energimåling kan både styre tænd/sluk og vise reelt forbrug. Det gør det nemmere at se, hvad det koster, når du skærer en time af eller skifter til lavere effekttrin. Kombinér varme med tæpper, puder og uld i stedet for at skrue op for watt. Ved timeafregning kan du også forsøge at undgå de dyreste el-timer, som ofte ligger tidligt om aftenen eller i kuldeperioder.

Smart plug, læhegn og praktiske tiltag

Med en smart plug kan du programmere rutiner: fx at terrassevarmeren kun må være tændt mellem kl. 19 og 23, eller at den automatisk slukker efter 45 minutter. Det reducerer risikoen for, at den står og kører unødigt, efter alle er gået i seng. Samtidig får du løbende data om kWh-forbrug, så du kan se, om dine ændringer i adfærd virker. Kombinér dette med bedre læ – fx et semitransparent læhegn, flytbare vindskærme og eventuelt en markise – så du holder mere af varmen på terrassen, i stedet for at den blæser væk.

Udendørs isolering behøver ikke være dyrt. Selv en simpel løsning med flytbare glas- eller plastskærme mod den mest udsatte vindretning kan mærkbart øge komforten. På den måde kan du måske nøjes med en 1,5 kW terrassevarmer i stedet for 2 kW, eller bruge halv effekt det meste af tiden. Kombinationen af mindre effekt, kortere tid og mindre varmetab kan typisk reducere sæsonens energiforbrug med 30–50 % sammenlignet med “fuld skrue hele aftenen” – uden at nogen behøver at sidde og fryse.

Konkrete eksempler: hvad koster en terrassevarmer i strøm for en typisk sæson?

For at gøre det mere håndgribeligt, ser vi på et par konkrete cases. Case 1 er en lille altan med en 1.500 W infrarød terrassevarmer. Den bruges to aftener om ugen i tre måneder, typisk 2,5 time per aften. Det giver 2 aftener × 2,5 timer × 13 uger ≈ 65 timer. Forbruget bliver 1,5 kW × 65 timer = 97,5 kWh. Ved en kWh-pris på 2,50 kr. svarer det til ca. 244 kr. for hele sæsonen. Ved 1,50 kr./kWh er vi nede på ca. 146 kr., ved 4,00 kr./kWh ca. 390 kr. Her er terrassehyggen altså en overskuelig post på elregningen.

Case 2 er en familie med stor terrasse og en 2.000–2.500 W terrassevarmer. De bruger den 3–4 aftener om måneden i forår og efterår, fx 7 måneder om året, 3 timer per aften. Vi antager 3,5 aftener × 3 timer × 7 måneder ≈ 73,5 timer årligt. Med en 2 kW model bliver forbruget 147 kWh. Ved 2,50 kr./kWh er sæsonprisen ca. 368 kr. For en 2,5 kW model stiger forbruget til 183,75 kWh og prisen til ca. 459 kr. Små forskelle i effekt og tid gør altså en synlig forskel over en hel sæson.

Små ændringer, store effekter – og skabelon

Hvis familien i case 2 skærer én time af hver aften, falder den årlige brugstid fra 73,5 til 49 timer. Med 2 kW svarer det til 98 kWh i stedet for 147 kWh. Besparelsen er 49 kWh, hvilket ved 2,50 kr./kWh er ca. 123 kr. Reducerer de samtidig effekten fra 2,5 til 2 kW ved at forbedre læ og bruge tæpper, falder forbruget yderligere. Forskellen mellem 2 og 2,5 kW ved samme tid er 25 % – på 73,5 timer sparer de omkring 36,75 kWh, svarende til ca. 92 kr. ved 2,50 kr./kWh.

Du kan bruge samme skabelon til din egen situation: 1) Vælg effekt (kW). 2) Anslå antal timer pr. aften og antal aftener i sæsonen. 3) Gange kW × timer = kWh. 4) Gange kWh med din kWh-pris. Prøv gerne at lave to eller tre scenarier – fx “som nu”, “en time mindre pr. aften” og “lavere effekt + bedre læ”. På den måde kan du se, hvad ændringerne betyder i kroner, før du beslutter, om det er værd at investere i fx læhegn eller en bedre, energivennlig terrassevarmer. Til konkrete købsråd kan du se vores terrassevarmer-test-bedst-i-test-kobsguide.

Sådan læser du din elregning og ser terrassevarmerens andel

For at få helt styr på, hvor meget terrassevarmeren fylder på elregningen, er det en god idé at kunne aflæse de vigtigste poster. På en typisk dansk elregning vil du se: samlet kWh-forbrug i perioden, pris pr. kWh for selve strømmen (energidelen), nettariffer (transport), afgifter og moms. Din reelle kWh-pris er summen af alle disse dele divideret med antal kWh. Den kWh-pris, du ofte ser i medierne, dækker kun energidelen, og derfor virker regnestykket nogle gange lavere end virkeligheden.

Vil du isolere terrassevarmerens andel, kan du sammenligne perioder med og uden terrassebrug. Har du en smart elmåler og adgang til time-forbrug via dit netselskab eller el-leverandørens app, kan du fx se, at forbruget mellem kl. 20 og 23 stiger markant på dage, hvor du bruger terrassevarmeren. En anden metode er at lave et før-/efter-studie: én uge uden terrassevarme, én uge med. Sammenlign det samlede kWh-forbrug i de to uger, tag højde for eventuelle andre ændringer (gæster, vejr), og brug forskellen som et overslag. Terrassevarmerens andel vil ofte være relativt lille i forhold til opvarmning og hvidevarer, men den kan stadig være værd at kende.

Metodeboks: sådan finder du din kWh-pris

For at kunne bruge alle beregningseksemplerne i denne guide på din egen situation, er det afgørende at kende din egen kWh-pris. Gå ind på din seneste elregning eller log ind på dit elselskabs selvbetjening. Find linjer for “El (energi)”, “Net (transport)”, “Afgifter” og “Moms”. Læg beløbene sammen og divider med det samlede kWh-forbrug i perioden. Resultatet er din gennemsnitlige kWh-pris. Du kan også se, om du har fastpris- eller timepris-el. Husk, at elpriserne kan svinge kraftigt fra måned til måned, så se gerne på data fra en periode, der ligner den sæson, hvor du bruger terrassevarmeren.

Hvis du vil være ekstra præcis, kan du lave beregninger med både en lav, en midt og en høj kWh-pris – fx 1,50, 2,50 og 4,00 kr./kWh – for at se bedste og værste scenarie. Det gør det nemmere at undgå økonomiske overraskelser, hvis elprisen pludselig stiger. Denne gennemsigtighed er også nyttig, hvis I i familien vil aftale et særligt “terrassebudget”, så alle er enige om, hvor meget der er plads til på elregningen.

Måling af faktisk energiforbrug med smart plug og elmåler

En smart plug med energimåling er et af de mest praktiske værktøjer, hvis du vil kende terrassevarmerens faktiske energiforbrug. Vælg en model, der kan tåle den effekt, din terrassevarmer har – typisk mindst 10–16 A og 2.300–3.600 W – og som er godkendt til udendørs brug eller beskyttet mod fugt. Sæt smart pluggen i stikkontakten, sæt terrassevarmeren i smart pluggen, og tilknyt den til den tilhørende app. Her kan du ofte se både øjeblikkelig effekt (W) og samlet forbrug over tid (kWh).

Sæt fx et lille eksperiment op: Brug terrassevarmeren som normalt i en uge, og aflæs, hvor mange kWh den har brugt. Gange det antal kWh med din kWh-pris, og du får et meget konkret tal for, hvad ugen har kostet. Derefter kan du prøve at reducere tiden eller effekten og sammenligne. På den måde fungerer smart pluggen både som “sandhedsvidne” og motivationsværktøj. Vær opmærksom på ikke at overstige smart pluggens maksimale belastning, da det kan være en sikkerhedsrisiko. Læs altid databladet grundigt og overvej at rådføre dig med en elektriker ved tvivl.

Brug data til at optimere forbrugsmønstre

Når du først har reelle data, er det langt nemmere at træffe fornuftige valg. Ser du fx, at terrassevarmeren bruger 6 kWh på en typisk aften (svarende til 15 kr. ved 2,50 kr./kWh), kan du prøve at skære én time fra eller skrue effekten ned og se, hvordan tallet ændrer sig. Hvis du samtidig holder øje med, om komforten stadig er acceptabel, kan du finde en god balance. Smart plug-data kan også afsløre, om der er skjult standby-forbrug, eller om du har glemt at slukke den en aften.

Nogle systemer kan integreres med smarthome-platforme, så du fx kan lave regler som “sluk terrassevarmeren, når alle er gået” eller “sluk efter 90 minutter uanset hvad”. Det gør det nemmere at nyde hyggen uden at skulle tænke for meget over elregningen i øjeblikket. I kombination med den generelle viden fra denne guide om kW, kWh og kWh-priser får du et meget præcist billede af dit energiforbrug til terrassevarme – og dermed et solidt grundlag for at optimere.

Budgetberegning: planlæg dine terrasseaftener uden økonomisk chok

En simpel budgetberegning kan give ro i maven, så terrassevarme ikke føles som et ukendt hul i økonomien. Start med at vælge den terrassevarmer, du har eller planlægger at købe, og notér effekten i kW. Anslå derefter, hvor mange aftener om måneden og hvor mange timer pr. aften, du realistisk vil bruge den. Brug formlen kW × timer × kWh-pris til at finde månedens forbrug og pris. Læg til sidst et sikkerhedstillæg på fx 20 % for kølige perioder, spontane terrasseaftener og eventuelle prisstigninger på el.

Lav gerne tre scenarier: et forsigtigt (færre aftener, kortere tid), et realistisk (som du tror, det bliver) og et “hvis det bliver en fantastisk sommer”-scenarie. På den måde kan du se, hvor meget det maksimalt kan løbe op i – og beslutte, om det passer ind i dit samlede husholdningsbudget. Hvis budgettet bliver stramt midt i sæsonen, har du flere håndtag at skrue på: skære en time af de længste aftener, bruge lavere effekttrin, kun opvarme den del af terrassen, hvor der sidder gæster, eller flytte de mest energitunge aftener til tidspunkter med lavere elpris, hvis du har timeafregning.

Afstem forventninger og kombiner energitiltag

Det kan være en god idé at tage snakken i familien: Hvor vigtigt er terrassehygge, og hvor meget vil I bruge på det om måneden? Ved at aflæse elregningen og lave et lille budget kan I fx blive enige om, at terrassevarme må koste 100–200 kr. om måneden i højsæsonen. Hvis I derefter ser, at forbruget ligger over det, kan I sammen se på tiltag for at skære ned. Det føles ofte mere motiverende, når alle ved, hvad det drejer sig om i kroner og øre.

Overvej også at se terrassevarme i sammenhæng med andre energitiltag. Hvis I fx skifter til LED-lys, tætner døre og vinduer eller installerer en varmepumpe til indendørs varme, kan I frigøre “plads” i energibudgettet til lidt luksus som terrassevarme. På osmedhus.dk finder du flere energiguides, der kan hjælpe dig med at reducere det samlede elforbrug, så udendørs hygge på strøm i moderate mængder ikke vælter økonomien.

Valg af terrassevarmer: hvad skal du kigge efter, hvis den skal være billig i drift?

Når du vælger terrassevarmer med fokus på lavt elforbrug, er det fristende bare at vælge den laveste effekt. Men det kan give bagslag, hvis modellen ikke kan levere nok varme, så du ender med at lade den køre længere tid eller købe en ekstra. Det handler derfor om at matche effektstørrelse til behov, terrasse-størrelse og hvor godt der er læ. For en lille altan kan 1–1,5 kW være rigeligt; for en mellemstor, delvist overdækket terrasse er 1,5–2 kW ofte passende; og for en stor, åben terrasse kan to mindre enheder være bedre end én stor, fordi du kan zonestyre varmen.

Reguleringsmuligheder er centrale for at holde forbruget nede. Vælg en terrassevarmer med flere effekttrin, fjernbetjening eller mulighed for at styre zoner separat. Infrarød teknologi og en god reflektor er nøgler til høj komfort pr. kWh, fordi varmen rettes mod de områder, hvor folk faktisk opholder sig. IP-klassificering og robust konstruktion sikrer, at du ikke skal udskifte for tidligt, hvilket både er økonomisk og miljømæssigt fornuftigt. Til særlige behov – fx camping eller flytbare løsninger – kan du finde inspiration i guiden sma-mobile-terrassevarmere-bord-flytbare-camping.

El, gas eller hybrid – hvad giver mening?

For de fleste danske husstande vil en effektiv, infrarød el-terrassevarmer være den mest praktiske og pålidelige løsning, især hvis terrassebruget er begrænset til nogle aftener om ugen i sæsonen. Gas kan give mening, hvis du ofte har mange gæster, en meget stor og åben terrasse, eller hvis du vil være mindre afhængig af svingende elpriser. Hybridløsninger, hvor du kombinerer el-terrassevarmer med fx bålplads eller gas til særlige anledninger, kan også være en vej til at balancere økonomi og komfort.

Uanset hvad du vælger, er udgangspunktet det samme: kend effekt, kWh-pris og forventet brugstid, og lav et overslag. Til detaljerede produktanbefalinger kan du kigge i el-terrassevarmer-test-vaeghaengt-fritstaaende-parasol og den samlede terrassevarmer-test-bedst-i-test-kobsguide, hvor vi gennemgår både el, gas og specielle modeller til altaner, overdækkede terrasser og mobile behov.

Miljø og klima: er terrassevarme på el en dårlig idé?

Terrassevarme er objektivt set et luksusforbrug: du bruger energi på at varme udeluften op for komfortens skyld. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en “dødsstraf” for klimaet, hvis du bruger det med omtanke. Ifølge Energinet og andre officielle klimadata har el i Danmark fået et stadigt lavere CO2-aftryk pr. kWh over de seneste år, i takt med mere vind og sol. Tallene varierer, men som tommelfingerregel kan du regne med et gennemsnitligt aftryk på måske 0,1–0,2 kg CO2 pr. kWh el (afhængigt af år og time), mens gas ligger omkring 0,2 kg CO2 pr. kWh.

Hvis din terrassevarmer bruger fx 6 kWh på en aften, svarer det altså til ca. 0,6–1,2 kg CO2 i grove træk. Det er langt mindre end fx en flyrejse, men heller ikke ingenting. Den mest ansvarlige tilgang er derfor at begrænse brugen til særlige aftener, optimere læ og tøjvalg, og vælge en effektiv model. Alternativer som varmelamper med lavere effekt, bålplads (som dog også udleder CO2 og partikler), uldplaider og varmedunke kan supplere eller delvist erstatte terrassevarmeren. Det handler om balance mellem komfort og klima – og om at have gennemsigtighed i sit valg.

El vs. gas set fra klima-vinkel

På kort sigt kan gas og el have nogenlunde sammenligneligt CO2-aftryk pr. kWh, afhængigt af elmixet i de timer, du bruger varmen. På lang sigt er el dog den mere klima-robuste løsning, fordi elnettet bliver grønnere, mens fossil gas grundlæggende forbliver fossil. Vælger du el-terrassevarme, kan du derfor forvente, at dens indirekte klimaaftryk pr. kWh løbende falder i takt med den grønne omstilling. Vælger du gas, er det sværere at forbedre profilen uden at skifte teknologi helt.

Hvis du vil bruge terrassevarme med nogenlunde god klimafølelse, er anbefalingen: vælg en effektiv, infrarød el-terrassevarmer, brug den relativt få timer per sæson, sørg for godt læ og isolering, og undgå at køre den på fuld styrke i timevis i blæst. Sæt gerne dit terrasseforbrug i perspektiv til dit samlede energiforbrug – fx opvarmning af huset og transport. Ofte giver det mere mening at starte med de store poster og så tillade sig lidt udendørs hygge i små mængder, når man har styr på de andre områder.

Ofte stillede spørgsmål om terrassevarmerens strømforbrug

Q: Hvor mange kWh bruger en terrassevarmer på en aften?
Det afhænger af effekt og tid. En typisk 2.000 W terrassevarmer bruger 2 kWh pr. time. Ved 3 timer er det 6 kWh, ved 4 timer 8 kWh. En 1.500 W model bruger 1,5 kWh pr. time – altså 4,5–6 kWh ved 3–4 timers brug. Ved en kWh-pris på 2,50 kr. svarer 6 kWh til ca. 15 kr., og 8 kWh til ca. 20 kr. Brug formlen kW × timer for at tilpasse til din egen terrassevarmer.

Q: Er terrassevarmer dyr i drift sammenlignet med gas?
Det kommer an på aktuelle el- og gaspriser, virkningsgrad og brugsmønster. En 2 kW el-terrassevarmer koster typisk 3–8 kr. pr. time ved realistiske kWh-priser. En gas-terrassevarmer kan ligge nogenlunde i samme leje, måske lidt lavere pr. kWh energi, men med mere spildvarme opad. En god infrarød el-terrassevarmer giver ofte mere oplevet varme pr. krone, især på mindre og halvlukkede terrasser. Gas kan være billigere ved stor, åben terrasse og meget brug, men kræver håndtering af flasker og ekstra fokus på sikkerhed.

Q: Hvordan kan jeg beregne elforbruget på min terrassevarmer?
Brug formlen: effekt i kW × antal timer × kWh-pris. En 2.000 W terrassevarmer har 2 kW. Bruger du den 3 timer ved 2,50 kr./kWh, bliver forbruget 2 × 3 = 6 kWh, og prisen 6 × 2,50 = 15 kr. Find din egen kWh-pris på elregningen ved at lægge energi, net, afgifter og moms sammen og dividere med antal kWh. I denne guide finder du også tabeller og eksempler, du kan bruge som hurtig reference.

Q: Hvordan kan jeg reducere elforbruget på min terrassevarmer?
Du kan skære ned på forbruget ved at: bruge lavere effekttrin, forkorte brugstiden (tænd senere, sluk tidligere), bruge timerfunktion eller smart plug til automatisk sluk, sørge for godt læ og evt. overdækning, kombinere med tæpper og varmt tøj i stedet for mere watt, samt planlægge brugen uden for de dyreste eltimer, hvis du har timepris. Alle tiltagene virker, fordi de enten reducerer kW, timer eller varmetab.

Q: Hvad koster det at have terrassevarmeren tændt i en time?
Gang terrassevarmerens effekt i kW med kWh-prisen. En 1,5 kW terrassevarmer ved 2,50 kr./kWh koster 1,5 × 2,50 = 3,75 kr. pr. time. En 2 kW model koster 2 × 2,50 = 5 kr. pr. time. Den reelle pris afhænger af din egen kWh-pris, så brug tallet fra din elregning for en præcis beregning. Du kan også lave beregninger ved 1,50 og 4,00 kr./kWh for at se bedste- og værst-case scenarier.

Q: Kan en terrassevarmer overbelaste min elinstallation?
En kraftig terrassevarmer på 3 kW kan ligge tæt på grænsen for en 13–16 A sikring, især hvis der samtidig kører andre store apparater på samme gruppe. Det kan få sikringen til at slå fra, men er normalt ikke farligt i sig selv. Sørg for, at installationen er i orden, brug korrekt dimensionerede stik og kabler, og tal med en elektriker ved tvivl. Læs også mere om regler og sikkerhed i guiden sikkerhed-lovgivning-terrassevarmere-danmark.

Q: Kan jeg bruge terrassevarmer i udestue eller lukket rum?
El-terrassevarmere kan normalt bruges i udestuer og halvlukkede rum, hvis producentens anvisninger om afstande, ventilation og IP-klasse følges. Gas-terrassevarmere må derimod som hovedregel ikke bruges i lukkede rum pga. risiko for kulilteforgiftning og iltmangel. Tjek altid både manual og lokale regler, og se vores guide om terrassevarmer-til-overdaekket-terrasse-regler-sikkerhed for flere detaljer.

Sådan bruger du denne guide til at spare på elregningen

Du kan bruge denne guide som din økonomi- og energibog for terrassevarme. De vigtigste formler er: kW × timer = kWh, og kWh × kWh-pris = kroner. Typiske terrassevarmere ligger mellem 1–3 kW og koster ved normale elpriser ofte 3–10 kr. pr. time. Ved at kende både effekt, brugstid og din egen kWh-pris kan du hurtigt oversætte terrassehygge til kroner – både pr. aften og pr. sæson. Brug tabellerne som pejlemærker, men regn efter med dine egne tal, da elpriserne kan variere meget fra år til år.

Hvis du vil i gang med konkrete besparelser, er der især tre hurtige tiltag: 1) Skær en time af de længste terrasseaftener. 2) Brug lavere effekttrin og sørg for bedre læ og eventuel overdækning. 3) Brug timerfunktion eller smart plug, så varmeren aldrig står unødigt tændt. Som næste skridt kan du måle dit faktiske forbrug, justere dine vaner og eventuelt investere i en mere effektiv model – fx en veldesignet infrarød terrassevarmer fra vores el-terrassevarmer-test-vaeghaengt-fritstaaende-parasol eller en altanvenlig løsning fra terrassevarmer-til-altan-bedst-i-test-lovlig. Terrassevarme er og bliver et luksusforbrug, men med styr på tallene kan du bruge det med god samvittighed i små, velovervejede mængder.

• About
• Latest Posts

Følg mig

Nanna Petersson

Nanna er husmor med stort H. Hun arbejder med alle aspekter af hjemmet og er derfor ideel til at teste produkter der anvendes i den almindelig husstand. Hun har stor erfaring fra den virkelige verden, og ved derfor hvad der virker. Ingen ting er overladt til tilfældighederne når hun først går i gang.

Følg mig

Latest posts by Nanna Petersson (see all)

• Hækkeklipper til professionel brug – krav, holdbarhed og økonomi for erhverv og anlægsgartnere – august 31, 2026
• Miljø, støj og energi: El, batteri eller benzin-hækkeklipper? – august 31, 2026
• Kapsel kaffemaskine til kontor, sommerhus og udlejning – hvad skal du vælge? – august 31, 2026